Køb og salg 1 A - Ved udstykning af en ejendom forhandlede ejeren gennem en sagfører om salg af en lod til en ungdomsforening; Antaget at endelig handel for hans vedk. var kommet i stand, skønt Servituterne ikke var aftalt i enkeltheder, idet vilkårene måtte være som af sælgeren under forhandlingerne nævnt og i øvrigt som for udstykningen i det hele fastsat. 1)

Fuldmagt – Sagføreren havde af en misforståelse ladet ejeren vide at salget skete til KFUM, og ejeren gjorde nu gældende, at sagføreren kun havde fået bemyndigelse til at sælge til denne forening; men skønt køberen var FDF, fandtes ejeren ej heller frigjort af den grund.

Østre Landsrets dom 26. februar 1927.
Under denne sag påstår sagsøgerne, Frivilligt Drengeforbund, sagsøgte A/S Svejbæklund, tilpligtet at tilskøde eller fremskaffe skøde til sagsøgerne, hæftelsesfrit på det på en fremlagt udstykningsplan over 2 zone af Svejbæklunds salgsarealer, Matr. nr. 9a og 10 af Ry bys Nørreskov, Ry sogn med rødt indrammede areal, nemlig parcellerne nr. 23-36, en del af nr. 55, nr 56-67, nr 116, samt det som fællesstrandareal betegnede areal, i alt ca 13 tdr land, uden væsentlig andre indskrænkninger i brugen, end at beboerne af Limbjerggården og Limbjerglystgården har adgang til det fælles strandareal, i alt mod en kontant købesum af 200 kr. pr td land.
Sagsøgte procederer til frifindelse, idet det gøres gældende, at selskabet vel gennem en repræsentant, Overretssagfører Emil Petersen, har forpligtet sig til at sælge ovennævnte areal, men at Emil Petersen ved handlens afslutning er gået ud fra, at køberen var ”KFUM” og at sagsøgte, der lægger afgørende vægt på, at det ikke drejer sig om et Drenge-Forbund, derfor ikke mener at være bundet overfor sagsøgerne.
Sekretær i FDF cand theol Axel Bang har som vidne forklaret at Forbundet, der i nogen tid havde søgt et areal, hvor der kunne etableres en uddannelseslejr for deres førere, fik at vide, at sagsøgtes udstykkede arealer ved Juul Sø. Vidnet henvendte sig derefter på foranledning af selskabets salgskommissionær, til Overretssagfører Emil Petersen den 10 september 1926 og forhandlede med ham om køb af et stykke jord, men der blev ikke, ved den lejlighed truffet nogen aftale. Den 17 s m henvendte Bang sig, ledsaget af det nedenfor nævnte vidne, atter til Overretssagfører Emil Petersen; vidnet ved at han ved begge lejligheder præsenterede sig som sekretær i ”FDF”.
Efter nogen forhandling blev man enig, og Overretssagfører Emil Petersen førte derefter to telefonsamtaler nemlig med de to likvidatorer i A/S Hellerup Bank – Banken var indehaver af samtlige aktier i det sagsøgte selskab – efter at have fået Likvidatorernes samtykke blev handlen afsluttet. Vidnet hørte under en af telefonsamtalerne, at Overretssagfører Emil Petersen betegnede køberne som ”KFUM”, han rettede det til ”FDF” og hørte, at Emil Petersen lod rettelsen gå videre til den, med hvem han da talte. Vidnet spurgte, før handlen blev afsluttet om der hvilede servituter på arealet, og fik oplysning om, at det ene af de to bortsolgte arealer havde adgang til det fælles strandareal, men at der med dem nok kunne træffes en fornuftig aftale; om andre servituter ville der ikke blive tale, før forbundet udstykkede til villabyggelse.
Sekretær i FDF Skjøt-Petersen har som vidne forklaret, at han den 17 september 1926 sammen med sekretær BANG henvendte sig til Overretssagfører Emil Petersen for at købe det omhandlede areal ved Juul Sø, at de præsenterede sig som sekretærer i ”FDF”, at Overretssagføreren i samtalens løb nogle gange betegnede køberne, som ”KFUM”, men at han gentagne gange blev retledet derhen, at det var ”FDF”; han kan ikke erindre, om sådan rettelse fandt sted under en af de ovenfor omtalte telefonsamtaler.
Om servituterne har Skjøt-Petersen forklaret i overensstemmelse med sekretær Bang.
Overretssagfører Emil Petersen, der under sagen har givet møde for sagsøgte, har ikke benægtet rigtigheden af de refererede vidneforklaringer; han er gået ud fra, at han handlede med ”KFUM”, men i øvrigt ikke lagt nogen afgørende vægt herpå.
Da det under de oplyste omstændigheder findes at måtte gå over sagsøgte, at der har foreligget en misforståelse om køberne. Sagsøgtes principale påstand ikke kunne tages til følge.
Subsidiært har sagsøgte nedlagt påstand på, at overdragelsen af det omhandlende areal gøres afhængig af, at parterne bliver enige om de servitutmæssige byrder, der pålægges det solgte, og mere subsidiært, at der pålægges arealet de for Aktieselskabet Svejbæklunds salgsarealer gældende servituter og byrder.
Efter sagens oplysninger vil der med hensyn til spørgsmålet om servituter være at give dom således, 1) at der skal være frikørselrets over den ene af de over arealet førende veje og ad den langs arealet gående vej til vandet, 2) at der for beboerne af Limbjerggården og Limbjerglystgården skal være fri og uhindret adgang til det fælles strandareal, og i øvrigt således, 3) at der pålægges de overdragne arealer de for Aktieselskabet Svejbæklunds salgsarealer gældende servituter og byrder, dog at de inder nr 3 nævnte servituter og byrder først skal være gældende, når sagsøgerne måtte påbegynde udstykning af det overdragne areal til bebyggelse.
I sagsomkostninger vil sagsøgte have at betale 250 kr.

Denne dom stadfæstedes af Højesteret i henhold til dens grunde, således at skødet efter indstævntes påstand yderligere skulle indeholde den bestemmelse, at arealet foruden til udstykning til Villabebyggelse kun måtte anvendes til indretning af en uddannelseslejr for unge mennesker i sekstenårsalderen eller derover. Sagens omkostninger for højesteret pålagdes Appellanten med 400 kr.

xxT 1928 p 63.
Lttr HDD I UfR 1921 A p 479 og 1010, 1922 A p 263 og 1923 A p 797. Ifølge aftalelovens § 11, 2 stk binder overskridelse af en mundtlig fuldmagt ikke fuldmagtsgiveren. Men da hverken sagføreren eller FDF havde opfattet det som noget af betydning, om salget foregik til FDF eller KFUM, var selve fuldmagten formentlig behørig efter aftalelovens §32 1 stk: jf. Jul Lassen: Obligationsretten alm del (1917) p 107.

Forkortelser mm fra dommens tid:

• Højesteretsagf.: Advokat med møderet for Højesteret.
• xxT: Vi ved ikke hvilke skrift, der henvises til.
• Lttr: Litteratur
• HDD I UfR=Højesteretsdom i ugeskrift for retsvæsen.
• 1921 A p 479 og 1010, 1922 A p 263 og 1923 A p 797: respektive årgang med sidenumre.