K 8-historier
Norge

Historier fra Norgesture i K 8:

1964:

Norges blomsterdal for vore fødder
De nye telte på Lavåsen
Vi var nogle førere, der tilrettelagde en bustur til Norge for kredsens væbnere og seniorer i sommeren 1964. Vi brugte et helt år med forberedelser. Der blev afholdt mange møder i Be­thania, hvor vi blandt andet så film om, hvad vi skulle se. Endvidere afprøvede vi lejrudstyret på weekend-ture på Lavåsen. Vi havde købt nye telte. 36 drog afsted, og vi overnattede i telte på campingpladser og lavede mad på primus. Vi så blandt andet Oslo med Holmenkol­len, Polarskibet Fram, Kon-tiki, Vigelands Skulpturpark samt sølvminerne i Kongsberg. I Rukan besteg vi toppen af Gausta (1.883 m). På hjemvejen så vi sluseanlæggene ved Troll­hättan, og i Göteborg muntrede vi os i Liseberg forlystelsespark.

Fra ”STORTROMMEN K 8 1905-1995” af Jørgen Nissen


1969:

Søndag i Rjukan
(klik på det)
Vørteøl
(klik)
På Norgesturen skulle holdet til norsk gudstjeneste i Rjukan. Alt var klar også aftale med præsten. Efter gudstjenesten skulle holdet videre til en tur med Krossobanen.
Turledelsen havde ikke taget højde for at busserne ikke kørte om søndagen, holdet sad ved busstoppestede og ventende i over en halv timen før man fik oplyst, at der ikke kørte busser om søndagen.
Turledelsen besluttede så, at gå til Krossobanen og springe gudstjenesten over, da man ikke ville kommer for sent. Dagen efter undskyldte man hos præsten.

Om aftenen samledes turledelsen og talte bl.a. om dagens forløb. Man fik overtalt turlederen til at give en øl. En af de yngste i ledergruppen blev sendt afsted og kom tilbage med øllerne. De blev lukket op, skål og så ... den smagte ikke. Det var Vørteøl, en alkoholfri drik, vistnok til bl.a. madlavning.

Fra Ole Hansen


1990:

Jubilæumsmærke
(klik på det)
Udkald fra broen

Vi sluttede 85 års-jubilæet i 1990 med at tage på sommerlejr til Norge. Turen var for hele kredsen og vi boede i telte 4-5 steder i Norge.
På Kvæsthusbroen gik vi om bord på Norgesfærgen, den dengang helt nye "Queen of Scandi­navia". Vi var lige kommet ombord og var i gang med at installere os i kahytterne, det var jo sidste nat i en blød seng, da vi nu skulle ligge i telt de næste 10 dage. Pludselig lød det over skibets højtaler: "Ole Hansen til broen". Alle ventede spændt på, hvilke ulykker, deltagerne nu kunne have lavet, siden turlederen blev kaldt til skibets reception. Det var bare en for­ældre, der havde glemt at aflevere lommepenge til sit barn, og så havde fået dem bragt op i skibets reception. Så ingen skadede børn denne gang.

Fra ”STORTROMMEN K 8 1905-1995” af Lonny Bjørnson


Klokkeklang i fjeldet
På den samme Norgestur delte vi os en af dagene i 2 hold, der gik på hver sin tur i naturen. Det ene hold gik op i fjeldet, for at opleve naturen der. De gik og gik, og pludselig hørte de en klokke ringe. Da var der en, der spurgte: "Er det Hjem-Is bilen?" "Ja, skynd dig derop", lød svaret. Nu gik det hurtigere videre til toppen. Da man nåede toppen af Bryggerfjeldet, var der ingen Hjem-Is bil, men kun en bjergged med en klokke om halsen. Søren blev noget skuffet; men toppen blev nået på rekordtid.

Fra ”STORTROMMEN K 8 1905-1995” af Lonny Bjørnson

FDF K 8 - Artikel nr. K026 * oprettet 14. august 2013 - sidst ajourført - Udskriv
© FDF K 8
Kilde: FDF K 8s arkiv