Lille Bautahøj

Lille Bautahøj
Lille Bautahøj var FDFs stifter Holger Tornøes hjem fra 1955.

Holger Tornøe tegnede huset, som blev opført i 1948. Holger og Carla Tornøe flyttede ind i huset i 1955.
Holger Tornøe boede i Lille Bautahøj til sin død i 1967, Carla flyttede i slutningen af 1967 til Nørrebro i København.

Huset var et étplanshus med en stor kælder. I kælderen var Holger Tornøes arkiv af bl.a. FDF-materialer, Wenzel Tornøes store samling af malerier og tegninger samt Holger Tornøes samling af materialer om slægten mm. Efter Holger Tornøes død gik hans samlinger dels til Rigsarkivet og dels til FDF museet på Jomsborg. Malerierne blev solgt på aution.

Baggrunden for Lille Bautahøj var Holger og Carla Tornøes fond, som blev etableret i 1947, her var det tanken at fonden skulle videreføre Bautahøj.
Fundatsen gav Holger Tornøe og evt. overlevende fribolig, men krisen gør, at det ændres til en fast årlig husleje på 800 kr i 1950. Fundatsen gav Holger Tornøe en årlig ydelse på 12.000, som også ændres til 10.500 kr.

Om dette skriver Holger Tornøe:
"For at forstå dette mærkelige forhold og vurdere det, må man kende følgende hændelsesforløb i fondens historie: Den 6. oktober 1950 var et kritisk tidspunkt. - Man affattede en ny fundatsordning, hvorved min hustru og jeg rykkede for nye lån, samtidig med at boligretten udgik og erstattedes af en livsvarig huslejekontrakt til 800 kr. pr. år."

1955 sælges Bautahøj til BP og Tornøe og hustru flytter ind i Lille Bautahøj.

Lille Bautahøj blev efterfølgende solgt til BP i 1960 med fri boligret for arkitekt Tornøe så længe han lever.

I 1984 sælges Bautahøj og Lille Bautahøj til SAS Pilot og Navigatør Pensionskasse.

Huset bliver brugt idag som en del af Bautahøj som kursus- og hotelværelser.

Referencer:
Holger Tornøe
Bautahøj

FDF - Artikel nr. 2916 - oprettet 23. februar 2015 - ajourført - Udskriv
© FDFs Visuelle Museum, Jomsborg